Tidsfristforlængelse og forsikring

Tidsfristforlængelse

Det aftales stort set altid mellem parterne til hvilken tid, arbejdet skal være færdigt. I nogle tilfælde har entreprenøren krav på længere tid til at udføre arbejdet i, dette kaldes tidsfristforlængelse.

Det følger af AB 92, at fem forhold kan bevirke, at entreprenøren kan kræve forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet. Dette er tilfældet, hvis forsinkelsen er en følge af:

1. Ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren,
2. Bygherrens forhold eller en anden entreprenørs forsinkelse,
3. Forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre. Eksempler herpå kan være krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk – der er derved tale om begivenheder efter force majeure.
4. Nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn.
5. Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold.

Det antages, at denne bestemmelse vedrørende tidsfristforlængelse i AB 92 ikke er udtømmende. Men eftersom AB 92 er udarbejdet som et kompromis mellem bygherre- og entreprenørinteresser, så skal der rigtig meget til, før man kan imødekomme en fristforlængelse på andet grundlag.
Hertil kan der gøres opmærksom på, at såfremt entreprenøren er i en sådan situation, at han har ret til fristforlængelse, så har han pligt til i et vist omfang at tage hensyn til medkontrahentens interesser, som der med rimelighed kan kræves. Derudover kan det nævnes, at entreprenøren ikke har en pligt til at forcere, hvis bygherren forlanger det. Entreprenøren har herudover heller ikke en ret til at gøre det; forcering kræver normalt en aftale. Men såfremt entreprenøren vælger at følge bygherrens instruktion om forcering, så har entreprenøren krav på ekstrabetaling.
Såfremt entreprenøren anser sig berettiget til forlængelse af en frist, skal han snarest muligt underrette bygherren herom.

Forsinkelse

Hvis der er tale om forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, så er det ansvarspådragende efter AB 92. Typeeksempler herpå er dårlig planlægning, diverse misforståelser af tegninger og instruktioner og sædvanlige vejrhindringer.
Ved en sådan forsinkelse kan bygherren kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler, ellers kan der kræves dagbod, hvis dette er aftalt. Såfremt dagbod er aftalt, vil bygherren derved ikke kunne kræve erstatning efter de almindelige regler. En aftale om dagbod fritager bygherren at føre bevis for størrelsen af sit tab, men den virker som et loft over entreprenørens ansvar, eftersom bygherren ikke har krav på erstatning for forsinkelse ud over dagbodens beløb.
Der er to tilfælde, hvor bygherren, efter skriftligt påkrav til entreprenøren, kan hæve entrepriseaftalen efter AB 92:

1. Hvis der uden ret til fristforlængelse foreligger en væsentligt forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren.
2. Hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, for eksempel gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed.